Monthly Archives

december 2017

Bolig,

De nyeste boligtrends

Er det ved at være tid til, at der skal ske noget nyt i hjemmet? Måske har du overvejet en ny farve på væggene eller at udskifte sofaen. Uanset hvad, er der nogle råd, du bør følge, hvis du vil være med på de nyeste boligtrends.

 

Ind med farverne

Længe – og måske for længe har det været de lyse og naturlige farver, der har præget indretningen. Og på væggene har der hængt kunsttryk på kryds og tværs for på den måde at skabe et æstetisk udtryk i sig selv. Men hvad skal der investeres i og satses på, hvis hjemmet skal følge de nye trends?

 

For det første er det især de lidt mørkere farver og den sydlandske inspiration, der begynder at vinde indpas. Det vil sige, at der skal satses på ædle materialer, som der kan være med til at mikse stilarter, farver, materialer og mønstre, hvorfor der lægges op til at skabe et unikt hjem. Vær derfor ikke bange for kraftige farver og stats især på blå, grøn, rød og gul.

 

Derudover vil kobber og messing blive erstattet at de mere kølige metaller. Sats derfor på for eksempel krom og sølv. Og for ikke at gøre udtrykket for hårdt, leg da derfor med tekstiler og strukturer og den effekt, som de sammensat kan give. Lange gardiner, plaider og gulvtæpper skal derfor igen i fokus.

 

Der skal ydermere siges farvel til multivæggene med kunsttryk, plakater, grafiske mønstre og små finurlige ordspil til fordel for et stort dekorationstykke. Det kan for eksempel være et større kunstværk eller et dekorativt spejl.

 

Lad det være DIT hjem

Vigtigst at alt er det dog, at du føler dig hjemme, hvorfor det er dig, der bestemmer og sætter rammerne for dine rum. Hjemmet er det sted, hvor du slappe af og det sted, hvor du skal føle dig allerbedst tilpas. Derfor skal du ikke gå på kompromis med indretningen eller forsøge at passe ind i nogle trends, som ikke stemmer overens med dine ønsker. Vær dig selv og miks og match, som det passer dig, så dit hjem afspejler din personlighed.

Shopping,

Gode råd til online shopping

Nethandel er efterhånden blevet en måde, som mange benytter sig af, både fordi det er tidsbesparende men også fordi, at der ofte er nogle gode tilbud at hente ved at handle online. Der er dog nogle ting, som man bør vær opmærksom på ved online shopping. Læs mere om det her.

 

Brug din sunde fornuft

Selv om at det synes utrolig let at handle online, idet man ikke behøver at bevæge sig væk fra sofaen, så kan det til tider være svært at gennemskue, hvilke sider der er pålidelige at handle på, og hvilke der blot er opspind. Følg derfor nogle simple råd for at gøre en sikker handel.

 

Sørg altid for, at webshoppen har angivet kontaktoplysninger i form af navn, e-mail, telefonnummer, CVR-nummer og fysisk adresse, og at hjemmesiden ender på ’.dk’. Hvis hjemmesiden er dansk, er du nemlig godt stillet i forhold til både fortrydelsesret og mulighed for tilbagebetaling. Det kan også være en fordel at sikre sig, at webshoppen er e-mærket, idet denne ordning sikrer forbrugerne en sikker e-handel. Virksomheder med e-mærket har forpligtet sig til at overholde en gældende lovgivning, hvorfor sådanne er underlagt nogle generelle retningslinjer for blandt andet betalingsformer.

 

Brug ydermere din sunde fornuft og tjek, om webshoppen ser fornuftig og realistisk ud. Ligner teksten noget, der er oversat fra Google, så er det sikkert også tilfældet. Hold dig derfor fra en webshop, som bugner med stavefejl. Priserne kan også være en god indikator på, om webshoppen er reel nok. Er priserne helt skæve som for eksempel 123,32 kroner, kan siden ligeledes været blevet oversat af en maskine og derfor bestå af kopivarer. Er priserne også iøjnefaldende lave i forhold til andre steder, bør alarmklokkerne også ringe.

 

Spørg andre til råds

Generelt er det altid en god ide at tjekke, hvad andre forbrugere har ment om den webshop, som du overvejer at handle fra. Brug derfor diverse forbrugeranmeldelsessider og find ud af, om andre har være tilfredse eller utilfredse med deres køb, og om de er blevet mødt med retfærdige svar, hvis der har været problemer med det bestilte.