Monthly Archives

oktober 2017

Bolig,

Tid til en ny farve på væggene?

Er det ved at være tid til, at der skal ske noget nyt i hjemmet? Men er du i tvivl om, hvad du skal satse på for stadig at følge de mest dominerende boligtrends? Så læs med her.

 

Ud med det lyse og ind med det mørke

I flere år har det været de lyse farver, der har præget indretningen i Norden. Og det hænger nok sandsynligvis sammen med de meget lange og meget mørke tider, som vi gennemgår. Der er derfor behov for noget lys til at skabe en kontrast til for eksempel vintermørket. Samtidig er de lyse farver og mørket uden for med til at skabe den populære ’hygge’, som vi er blevet så berømte for at praktisere i Norden – og især i Danmark.

 

Derfor er det en smule overraskende, at den dominerende farve fremover til synes mørkere og mere dunkel, end det der hidtil har præget indretningen. Det er især en meget dyb mørkeblå, som vi vil begynde at se på væggene i folks hjem, og det er noget, der for alvor vil sprede ’hygge’. Når farven er så mørk, vil hjemmet få en meget intens hulestemning.

 

Vi skal således bevæge os bort fra de meget lyse og ofte helt hvide flader og følge trenden med at lege med de mørkere farver. Det kræver ofte en del mere mod, men ofte vil det føre til stor succes i hjemmet. Og det især hvis rummene er præget af lyse møbler, tekstiler og andre nipsting, som således vil udgøre den perfekte kontrast til de mørke vægge.

 

Er hulestemningen alligevel for meget for dig, kan du også blot nøjes med at male en enkelt væg i en dybere farve, for på den måde at skabe et spil i rummet. Dette er en meget populær løsning, og det er derfor også en løsning ,som til stadighed holder stand.

Vælg ud fra din personlige stil

Uanset hvad trenden er inden for indretning i boligen og det udtryk, som den gerne skal have, så er det altid vigtigt, at du vælger farve ud fra din smag.

 

Rejser, Slider 1,

De bedste storbyferier i Europa

Er det ved at være tid til at støve kufferten af – måske blot for nogle få dage? Men kan du ikke helt beslutte dig for, hvilken storby du skal besøge? Så er her listet tre gode bud.

 

Hamborg, Zagreb eller Budapest?

Ønsker du en kort rejsetid, således du ikke bruger en masse måske unødvendige timer på transport, så er Hamborg eventuelt stedet for dig. Hamborg ligger i Tyskland og er kendt som værende ’porten til verden’. Hamborg er en smuk havneby og dermed et sandt maritimt vidunder. Flere farvande for eksempel Ebelfloden er altid inden for en overkommelig rækkevidde, og så bugner byen af diverse kulturelle og arkitektoniske tilbud. Byen emmer af liv og historie og rummer verdens største pakhusområde.

 

Vil du gerne en smule længere væk? Så skal du måske tage til Zagreb. Zagreb ligger i Kroatien og er en charmerende lille storby. Overalt ses der røde tegltage, og Savafloden er altid nær. Byen byder på både brostensbelagte gader, diverse atelierer og spændende, musikfyldte cafeer. Byen er inddelt i en øvre og en nedre del, som også udgør de historiske kerner. Ydermere emmer byen af museer, gadeforestillinger, arkitektur og fredfyldte områder omkring søerne Jarun og Bundek.

 

Budapest er også et godt bud på en spændende storby. Budapest ligger i Ungarn ved Donaus bred. Byen bugner af arkitektur, som kan give et indblik i de forskellige stilarter, som har hersket gennem tiderne. Det er derfor ikke til at undgå at se barokke, neoklassiske og art deco-bygninger – som dog ligger klods op af moderne cafeer og restauranter. Byen rummer desuden badehuse, der forsynes med vand fra naturlige kilder, hvilke kan udgøre den perfekte afslutning på en lang dag.

 

Mulighederne er mange

Uanset hvad du er til og hvilket prisleje, du overvejer at lægge inden for, når du bestiller din næste rejse, så er der altid flere muligheder at vælge i mellem. Europa bugner af spændende storbyer, hvorfor det også er muligt at finde en by, som stemmer overens med lige netop dine ønsker, og det er uanset, om du er til kultur, shopping eller lækkert mad.

Shopping,

Sådan får du en effektiv shopping-tur

Trænger du til udskiftning i garderoben, men frygter du shopping-turen, som ofte ender med at blive alt for dyr og tage alt for lang tid? Så er her nogle råd, du bør følge, næste gang du besøger butikkerne.

 

Følg nogle simple tips

Mange vil gerne optimere deres shopping, således der ikke opstår fortrydelse eller tidsspil, som blot fører til irritation, hvorfor shopping-turen pludselig ikke er så hyggelig mere, som det var meningen. Følg nedenstående råd og få mere ud af din tur rundt i byens butikker.

 

Inden du tager ud på din shopping-tur, kan det være en god ide at lave en liste over de ting, som du skal have indkøbt. På den måde kan du på forhånd lave et overslag over, hvor mange penge du forventer at bruge, hvorfor du også holder opsyn med dine indkøb. Derudover ved du også, hvad ud går efter, hvorfor du kan bevæge dig mere målrettet og spare tid.

 

Forud for din shopping-tur så sørg også for at klæde dig klogt på. Hav derfor ikke en masse besværligt tøj på, som du skal kæmpe med at få af, når du befinder dig i et prøverum. På den måde kan du spare en masse tid, idet du bare kan hoppe ind og ud af diverse prøverum og dermed hurtigt være på farten igen.

 

Medbring en stor taske, som du kan putte de mange mindre poser ned i. Der er ikke noget værre end at skulle holde styr på en stor mængde poser, som også altid er i vejen, når du skal kigge på noget mere.

 

Sørg også for at få dig en god frokost, således du kan få en pause fra din shopping-tur og samtidig gøre status over, hvor langt du er nået, hvor meget du mangler, og om du eventuelt skal tilbage til en af de tidligere butikker for enten at købe noget mere eller returnere noget, som du allerede har fortrudt.

 

Shopping-tur og tøsetur

Det kan også være en fordel at have følgeskab af nogle af sine veninder, idet hele shopping-turen så gøres til en hyggeligt tøsetur.

Rejser,

Shopping i Amsterdam

Vil du gerne kombinere en weekendtur i udlandet med en god omgang shopping, men er du i tvivl om, hvor det er bedst at tage hen? Så er Amsterdam måske stedet for dig. Læs mere om det her.

 

Perfekt kombination af stilarter

Amsterdam er en lille pulserende storby. Der sker altid noget, og der er altid liv, uanset hvad tid på døgnet du bevæger dig rundt i byens gader. Dog er byen ikke særlig stor, hvorfor det er muligt at komme rundt til fods og opleve det mest spændende på blot en weekend.

 

Amsterdam er desuden en by i rivende udvikling, hvad angår innovation og kreativitet, og derfor er det også hjemsted for en stor mængde spirende talenter inden for blandt andet modeverdenen. Det har ført til, at byen er frontløber inden for mode og derfor også har et stort udvalg af forskellige stilarter, hvorfor det som turist er muligt at finde noget til enhver smag og enhver prisklasse.

 

Byen består af en blanding af de store modehuse, som vi kender, samt små og hyggelige butikker med både kendte og ukendte mærker. Der er flere store centre og ofte markeder, og derfor har byen en unik sammensætning af alt, hvad hjertet begærer i forhold til shopping.

 

I hjertet af Amsterdam er to lange shopping-gader, som efter en gennemgang kan erstattes med de mange mindre gader, der også bugner af spændende butikker og shopping-muligheder inden for mange finurlige universer.

 

Ydermere er det generelle prisniveau en smule lavere, end det er i Danmark, og så tager det ikke mere end en time at komme frem til byen.

 

Husk januarudsalget

Især i januar, når januarudsalget begynder, kan det være en stor fordel at tage til udlandet for at shoppe. Mange steder er prisniveauet i forvejen lavere, end det gør sig gældende i Danmark, og der kan derfor være mange penge at spare, især hvis du er på jagt efter de lidt dyrere mærker. Og med så store besparelser synes det ej heller så slemt at tage til udlandet, idet shoppingen således kombineres med en mindre rejse og diverse kulturelle begivenheder.