Er det på tide, at der skal ske noget nyt i dit hjem? Og tænker du, at det især er en udskiftning på væggene, der skal til, for at du bliver tilfreds? Så er her et godt råd til, hvad du skal vælge, og hvad du ikke skal vælge.
De små billeder må udskiftes
I lang tid har det været populært at fylde væggene med diverse mindre rammer med små kunstværker, tryk, citater og andre sjove ordspil. Disse har hængt i næsten ethvert hjem og gør det til stadighed i stor grad. Denne måde at placere rammer på har været med til at skabe et kunstnerisk udtryk i sig selv, idet det har været muligt at placere kunsten på kryds og tværs og også jævnligt rokere om, således der synes at være sket en fornyelse.
Tiden er dog ved at ændre sig, og derfor er det ved at være på tide at pille de mange mindre rammer ned og i stedet skifte de mange små huller i væggene ud med ét stort hul. Det bliver nemlig i høj grad mere og mere populært at hænge et enkelt æstetisk udtryk op på væggen. Det skal forstås således, at det nu er mere moderne at finde et stort kunstværk eller eventuelt et stort spejl, og lade dette udgøre kunsten på væggen.
Der skabes således mere ro i hjemmet, idet der ikke er så mange ting, som øjet skal forholde sig til længere. Og ydermere gøres det lettere at skabe samspil med den resterende indretning, idet der nu udelukkende skal fokuseres på en enkelt ting frem for et virvar af en lang række forskellige ting.
Og faktisk er det især spejlene, der begynder at blive populære igen. De skaber et roligt og harmonisk udtryk, samtidig med at de komplementerer perfekt med et stilrent hjem.
Lad ikke trends bestemme din indretning
Vælg dog altid din indretning med omhu, således du føler dig hjemme i dine egne rum. Det er dit hjem og derfor også det sted, du skal kunne slappe af og føle dig rigtig godt tilpas.